Kort (geografi) - Flensborg (Kreisfreie Stadt Flensburg)

Flensborg (Kreisfreie Stadt Flensburg)
Flensborg (tysk: Flensburg, sønderjysk: Flensborre, nordfrisisk: Flansborj) er en by i det nordlige Tyskland med indbyggere i bunden af Flensborg Fjord i delstaten Slesvig-Holsten. Der er desuden mange indbyggere i forstæderne. Efter Kiel og Lübeck er det den tredjestørste by i Slesvig-Holsten. Det er også den nordligste større by på det tyske fastland.

Byen er et handelsmæssigt center med en del grænsehandel, turisme og søfart. Den har et rigt tysk-dansk kulturliv med både tysk og dansk teater, biblioteker, kirker og skoler. Det danske mindretal er stærkt repræsenteret i byen, bl.a. ved Dansk Skoleforening, Duborg-Skolen, Dansk Kirke i Sydslesvig, Dansk Sundhedstjeneste, Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV) samt den mestendels dansksprogede Flensborg Avis. Flensborg Universitet blev oprettet i 1994 og har 4.600 studerende, mens Ingeniørhøjskolen har 4.000 studerende.

Bydelen Mørvig (Mürwik) er bl.a. uddannelsessted for tyske marinesoldater på Marineskolen Mørvig. De nærmeste større byer er Kiel (86 km. syd) og Sønderborg (48 km. nord). Flensborgs centrum ligger omkring 7 km fra den danske grænse.

Tidligere var der mange skibsværfter i byen og Flensborg var også kendt for sine romfabrikker. Flensborg er især kendt for sin lange gågade, sine stormagasiner og specialbutikker og de mange boder, som præger gadebilledet op mod juletiden. Byens herrehåndboldhold SG Flensburg-Handewitt spiller i Bundesligaen og regnes blandt de bedste i Tyskland og Europa. For tyskere er byen også kendt for at huse Kraftfahrt-Bundesamt, der registrerer "klip i kørekortet".

I Flensborg ligger verdens største sølvsmedje Robbe & Berking. Her ligger også Flensborg Værft, der har specialiseret sig i store RoRo-skibe. Byen huser også Flensburger Brauerei, der er kendt for at benytte patentflasker. Tysklands største erotikkæde Beate Uhse AG har hovedsæde i byen.

 
Kort (geografi) - Flensborg (Kreisfreie Stadt Flensburg)
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig 
Subnational enhed
Land, State, Region,...